Udvid din bioteknologiske horisont

Vil du have viden omkring udvikling af ny medicin, vide mere om gensplejsning, og vil du med i laboratoriet og undersøge dine egne cremer for hormonforstyrrende stoffer, så er bioteknologi lige noget for dig.

Danmark er førende inden for bioteknologi. Store virksomheder som NOVO Nordisk er med til at gøre Danmark til en af de helt store spillere på verdensplan i forbindelse med sygdomsbehandling. 

Det skal landet selvfølgelig fortsætte med at være, og derfor vil vi gerne på Rødkilde gymnasium invitere dig ind i den bioteknologiske verden med denne studieretning.  

Bioteknologi rummer det bedste fra biologiens og kemiens verden, og du vil på studieretningen få en forståelse af, hvordan bioteknologisk viden spiller en central rolle i en lang række forhold i vores verden. F.eks. i produktionen af fødevarer og i medicinalindustrien. 

På studieretningen vil du komme til at arbejde i laboratoriet med det nyeste bioteknologiske udstyr, og der lægges stor vægt på en tæt kobling mellem teori og praksis. Derfor vil du i Rødkildes nye DNA-laboratorie komme til at arbejde med dit eget DNA og gensplejsede organismer, mens du i fødevarelaboratoriet kommer til at brygge øl, lave is der ikke smelter samt yoghurt. 

Du vil i studieretningen møde flere spændende tværfaglige krydsflader mellem studieretningsfagene bioteknologi, matematik og fysik. I bioteknologifaget vil du få viden om emner som immunsystemet, sygdomsepidemier, og kræftceller. I matematik vil du i relation hertil arbejde med at simulere epidemiforløb vha. matematiske modeller, mens du i fysik lærer omkring fysikken bag strålebehandling af kræftceller. 

Studietursdestinationer
Ekskursionen i 2.g går til udlandet, hvor vi besøger bioteknologiske virksomheder og videregående uddannelser for at se, hvordan man anvender bioteknologi i praksis, og hvordan man kan udnytte teknologiske metoder til at forstå liv. De seneste destinationer har været Barcelona og Island.

Eksterne samarbejder
På studieretningen vil du både komme på universiteter samt besøge store danske virksomheder som f.eks. medicinalvirksomheden, Fertin. Du vil på studieretningen deltage i den naturvidenskabelige opfinderkonkurrence, Science Cup, hvor du vil få inspiration til udvikling af din ide gennem planlagte virksomhedsbesøg, men også selv skulle opsøge ekstern viden.

Hvad kan du blive
Bioteknologi åbner dørene til alle de naturvidenskabelige videregående uddannelser.
Du kan f.eks. blive læge, sygeplejerske, forsker eller ingeniør.

 


Studieretningens opbygning

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1.G
2.G
3.G
*) Hvis du som 2. fremmedsprog A har valgt fransk eller spansk, kan du ikke vælge et C-fag her.
2. fremmedsprog
Valgfag C *) el. 2. fremmedsprog A
Valgfag C
Kunstnerisk fag C