Innovation Science - Fremtidens karrierevej

 

Hvorfor er himlen blå ? Hvordan er vores solsystem dannet ? Hvordan laver man medicin og hvad bliver fremtidens energikilder? 
Hvis du vil sikre dine fremtidsmuligheder og kende svarene på spørgsmålene, så er denne studieretning noget for dig.

Et af de centrale temaer i undervisningen vil være bæredygtighed og grøn energi. Rødkilde har egne grønne energikilder som solceller og varmepumper, hvor målinger og beregninger af kilderne giver dig indsigt i den grønne teknologis muligheder. En stor del af dit arbejde vil foregå i laboratorier og værksted med den nyeste teknologi stillet til din rådighed.

I fysik og kemi laver du eksperimenter og sammenkæder observationer med matematikkens modeller, hvorved du får et godt grundlag for at forstå universet bedre.

Vi deltager i Science Cup arrangeret af ingeniørforeningen IDA/Engineer the future. Science Cup er en opfinderkonkurrence for naturvidenskabelige gymnasieelever i 2.g, hvor du får værktøjer til ide- og produktudvikling.

Vi samarbejder flittigt med landets universiteter, der giver os indsigt i den nyeste forskning. Vi samarbejder også med Green Tech Center i Vejle, vi laver spændende forsøg med laserskærer, robotter og microcontroller, og vi afprøver det hele i vores laboratorier og FABLAB.

Med denne studieretning står du med den bedste døråbner til de naturvidenskabelige og mange andre uddannelser.

Vores studieture går til mange steder: 

  1. Barcelona med f.eks. indblik i afsaltningsanlæg, arkitektur, gastronomi og kultur
  2. Island med f.eks. indblik i geotermiske kilder, jordskælv, entreprenørskab og kultur 
  3. Malta med f.eks. indblik i havbundsundersøgelser, naturlige sydeanlæg og kultur
  4.  Vi har også gode erfaringer med de øvrige europæiske lande

 

Studieretningen åbner de fleste døre til både korte og lange videregående uddannelser. 

Du kan fx. blive underviser, forsker, læge, datalog, ingeniør, journalist, arbejde med entreprenørskab, IT, kommunikation eller økonomi.

Videregående uddannelser:     KU, SDU, AU, DTU 

Virksomheder: Fertin, Siemens Gamesa, Vejle Konserveringscenter, museer, LEGO, DAKA, Skærbækværket, Johnson Controls, Palsgaard, Schneider Electronic m.fl.


Studieretningens opbygning

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1.G
2.G
3.G
*) Hvis du som valgfag A har valgt fysik eller kemi, har du her et frit C-valg
**) Hvis du som 2. fremmedsprog har valgt fransk eller spansk, udgør det dit A-valg
Naturvidenskabeligt valgfag *)
2. fremmedsprog
Valgfag A **)
Kunstnerisk fag C
Valgfag C