Muligheder i en globaliseret verden

AP

AP - almen sprogforståelse

Faget

AP er en forkortelse for almen sprogforståelse i grundforløbet i løbet af 1. g. AP skal sikre, at elever får et fælles grundlag for deres sproglige arbejde samt en introduktion til det endelige valg af studieretning. AP er ligeledes et tværfagligt samarbejde mellem dansk, engelsk, latin og 2. fremmedsprog f.eks. tysk, fransk, spansk og italiensk.

Formålet med AP er at styrke eleverne forståelse for sprogenes teori og praksis samt selve samspillet mellem sprogene. Eleverne arbejder med grundlæggende grammatik og sætningsanalyse og får et kendskab til, hvordan sprogene er bygget op, og hvorfor de er i familie med hinanden.

Undervisningen

Undervisningen i AP foregår ud fra i-Bogen Ind i sproget. Denne elektroniske bog behandler alle de grammatiske begreber og terminologier ud fra det danske sprog med mange henvisninger til moderne fremmedsprog. Latin står som europæisk modersprog med slægtskab til de romanske sprog, sproghistorie og den romerske kultur.

Den fælles grundbog Ind i sproget giver eleverne en fælles platform at arbejde ud fra. Et videre perspektiv er at give eleverne en større sproglig bevidsthed og at øge deres kompetencer i mundtlig og skriftlig dansk.

Eksamen

Eleverne prøves i en indledende screening i grammatik, senere en midtvejstest for at afprøve de grammatiske færdigheder og til sidst i forløbet kommer den afsluttende test i det gennemgåede pensum. Alle prøver foregår elektronisk. Der gives en samlet karakter for præstationen.

AP - almen sprogforståelse

Biologi C

Biologi

Faget

"Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø." (Fra UVM)

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning.

Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne i bæredygtig udvikling.

Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv - som biologisk organisme og som samfundsborger - og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold.

Læs læreplanen 2017 her

Undervisningen

Fysiologi

Vi arbejder med at få et grundlæggende kendskab til, hvordan din krop fungerer.Vi kommer igennem organers funktion på et grundlæggende niveau. Derudover er der temaer vi tager op og arbejder mere grundigt med.

Temaerne kunne f.eks. være:

• Lære om hjertet, muskler.
• Hvordan virker hormonerne i kroppen
• Hvordan virker rusmidler og er nerver andet end noget man kæmper med til eksamen.
• Hvordan skal jeg spise for at være sund og kan man få sukkersyge af at spise usundt?

Idrætsfysiologi

• Hvordan skaffer kroppen sig den energi vi skal bruge?
• Hvad sker der i kroppen ved konditionstræning?
• Hvordan virker musklerne, og hvordan bliver vi stærkere?
• Hvad er kondition, og hvordan måles det?

I Genetik skal du lære om DNA's opbygning og funktion f.eks. i forbindelse med nedarvning af egenskaber.

Temaerne kunne f.eks. være:

• Hvorfor har jeg blå øjne når min mors er brune, og hvordan arver man sin blodtype?
• Hvad gør en sygdom arvelig og hvilke samspil er der mellem arv og miljø?
• Hvad gør det ved risikoen for at få kræft, hvis jeg har flere tilfælde i familien.

I bioteknologi får du indsigt i de nyeste teknikker, der anvendes indenfor gensplejsning og medicinsk behandling.

Temaerne kunne f.eks. være:

• Hvordan får man gærceller til at producere insulin?
• Hvad kan man bruge stamceller til?
• Hvordan kan man finde en forbryder ved hjælp af et cigaretskod?
• Hvordan kan bioteknologien fortælle om mit foster bærer en arvelig sygdom?
• Hvordan kan bioteknologien hjælpe os til at forstå og forbedre ølbrygning?

I økologi lærer du om det levende omkring dig og hvordan mennesket har indflydelse på naturen.

Temaerne kunne f.eks. være:

• Hvorfor opstår der iltsvind i vandmiljøet om sommeren?
• Hvad har østrogenlignende stoffer med sædkvaliteten at gøre?

Som særligt fokus har vi det marine miljø i Vejlefjord.

Derfor har vi på Rødkilde en maringruppe som henvender sig til elever med særlig interesse for marinbiologi. Maringruppen henvender sig til elever,

• som har en særlig interesse for hav og fjord samt for livet og miljøet dér,
• som vil være med til at drive Rødkildes marin forskning
• som vil være med til at overvåge miljøet i Vejle Fjord, med prøvetagning fra båd, under dykning og siden analyse og registrering af resultaterne,
• som er interesseret i naturbevarende arbejde både i Danmark og udlandet.
• som vil deltage i programmer og arrangementer med universiteter i Århus, Odense og Kiel og andre samarbejdspartnere
• som vil med på besøg hos maringymnasier i udlandet,
• som undervejs måske vil tage et dykkercertifikat,
• som har lyst til at være en del af en sammentømret gruppe om en fælles, faglig interesse.

Fælles for alle emnerne er, at vi laver eksperimenter både hjemme i laboratoriet og ude i felten: vi kan fx undersøge vandkvaliteten i Vejle fjord, eller tage ud på universitetet for at lave eksperimenter og høre forskere fortælle om det nyeste indenfor deres felt.

Biologi indgår på C-niveau på de fleste af skolens studieretninger. Biologi B er udbudt som valgfag i 3.g. Biologi A udbydes i studieretning sammen med Idræt B.

Eksamen

A-niveau

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

C- og B-niveau

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator.

Mere biologi?

Naturovervågning

Elever fra Rødkilde Gymnasium følger dybdeudbredelsen af ålegræs i Vejle fjord. Undersøgelserne kan foretages både ved at snorkle og selv notere dybdeudbredelsen og vegetationsdækningen eller ved hjælp af videoanalyser af undervandsoptagelser.

Ekskursioner til Albuen

I august tager eleverne ofte til Albuen for at sammenligne dyre- og planteliv på sten og sandbund. Eleverne snorkler, svømmer eller vader rundt ved Albuen og indsamlede dyr og planter. Der bliver indsamlet mange forskellige arter lige fra fisk, krabber til tangplanter. Stenbunden skiller sig tydeligt fra sandbunden, med mange flere arter af både dyr og tangplanter.

Biologi, augustvejr og Vejle fjord, når det er bedst.

Biologi

NV

NV - Naturvidenskabeligt grundforløb

Faget

NV er en forkortelse for Naturvidenskabeligt grundforløb. NV er en del af gymnasiets grundforløb og ligger derfor altid i det første halve år af gymnasieuddannelsen. NV er ikke et fag i sig selv, med en introduktion til de naturvidenskabelige fag, deres fællestræk og deres forskelligheder.

I gymnasiet varetages naturvidenskab af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi, og det er derfor også disse fire fag, der udgør NV. Fagene er fælles om at iagttage og beskrive verden omkring os, samt lave hypoteser og teorier, som forklarer denne omverden.

Rigtigheden af disse hypoteser og teorier kan af- eller bekræftes via eksperimenter. At udtænke, afprøve og vurderer eksperimenter er derfor en stor del af undervisningen i NV.

Undervisningen

Undervisningen vil være bygget op omkring et overordnet tema. I NV vil man alt efter om der er tale om biologi, fysik, kemi eller naturgeografi komme til at arbejde med det samme overordnede tema, men på forskellige måder og med forskellige indfaldsvinkler.

Formålet med NV er netop at give indblik i de ligheder og forskelligheder, der er mellem de naturvidenskabelige fag, samt at vise, hvordan fagene kan støtte hinanden og give større forståelse for et fælles tema.

Forløbet afsluttes med, at der skrives en rapport over et eller flere af de udførte eksperimenter. Rapporten diskuteres med en lærer ved en kort samtale, og der gives herefter en karakter for hele forløbet.    

NV - Naturvidenskabeligt grundforløb

Fysik C

Fysik

Faget

Fysik er et fag, hvor teoretisk viden bygger på eksperimentelle undersøgelser. Du skal som gymnasieelev have fysik på mindst C-niveau. Du kan derudover vælge at tage faget på et højere niveau.

På Rødkilde Gymnasium indgår fysik på B- eller A-niveau i nogle af de naturvidenskabelige studieretninger. Hvis du ønsker at tage en videregående uddannelse inden for naturvidenskab eller sundhedsvidenskab, kræver det som regel, at du har fysik på mindst B-niveau. Det gælder fx, hvis du vil være læge, tandlæge, dyrlæge eller farmaceut.

I fysik får du brug for matematik, men på C-niveau er det dog kun i meget begrænset omfang.

Læs læreplanen for 2017 her

Undervisningen

I fysikundervisningen varierer aktiviteterne meget.

På C-niveau kan du fx få til opgave at bygge en panfløjte. For at gøre det er du nødt til at lære om lyd og toner og undersøge sammenhængen mellem tonehøjde og rørlængde.

Har du fysik på B-niveau, kan du fx få til opgave at bygge et par vandsko, så du kan gå på vandet. For at gøre det er du nødt til at lære om begrebet ”opdrift” og undersøge, hvilke faktorer opdriften afhænger af.

I fysik på A-niveau kan du fx få til opgave at undersøge, hvad der kræves for at sende en satelit i kredsløb omkring Jorden. Her er man nødt til at bruge noget snedigt apparatur i laboratoriet, hvor vi kan måle sammenhæng mellem kraft og hastighed.

Eksamen

Hvis du skal til eksamen i fysik på C-niveau, er det en mundtlig prøve med 24 minutters forberedelse og 24 minutters eksamination.

Eksamen på B- og A-niveau er en kombineret eksperimentel og teoretisk prøve, hvor eksamensspørgsmålene er kendte på forhånd.

På A-niveau kan du også komme til en skriftlig eksamen på fem timer, hvor du skal regne opgaver.

Mere fysik?

Har du lyst til at lære noget mere, eller bare noget andet, end det, man bliver præsenteret for i den daglige undervisning, så har vi følgende tilbud til dig:

Science Cup

Science Cup er en naturvidenskabelig konkurrence med fokus på innovation og entreprenørskab for alle elever på 2. årgang af hhv. HTX og STX.

Konkurrencen går ud på at finde på løsninger/forbedringer til dagligdagens problemer ved anvendelse af viden fra den naturvidenskabelig fagrække. Hertil kommer der besøg på virksomheder og med kontakt til eksperter med henblik på, at løse netop jeres problem.

Konkurrencen er for Rødkilde Gymnasiums elever fortrinsvis for 2.g-elever på mat-fys-kem-studieretningen, men ved stor interesse kan en studiekreds efter skoletid oprettes. Forløbet starter, ved opbakning i klassen, efter efterårsferien i 2.g og slutter omkring april/maj afhængig af om man kvalificerer sig til nationalfinalen i København.

Man kan læse mere om Science Cup via https://engineerthefuture.dk/science-cup/  eller kontakte MC for flere oplysninger.

Fysik OL

Fysikolympiaden er en dansk og international konkurrence for gymnasieelever i løsning af fysikopgaver, som primært henvender sig til 2. og 3. g'ere med fysik på B eller A niveau. Du kan læse mere om konkurrencen og se tidligere års opgaver og løsninger her.

Efterårslab

Rødkilde Gymnasium støtter de naturvidenskabelige elever der ønsker at få flere erfaringer i laboratoriet og vil udforske flere muligheder. I skolernes efterårsferie åbner SDU-Odense op for at 25 interesserede gymnasieelever landet over kan få adgang til deres laboratorier og lave øvelser, der normalt ikke nås i den almindelige undervisning.

Sommerferie Camps

I skolernes sommerferie åbner flere universiteter op for at 25 interesserede gymnasieelever landet over kan få adgang til deres laboratorier og foredragsholdere, der normalt ikke nås i den almindelige undervisning.

Alle interesserede elever uanset årgang kan søge om at få lov til at deltage, men der er krav om lærerudtalelse. Så kontakt din relevante faglærer hans/hendes positive udtalelse om dig.

Man kan læse mere om de forskellige sommerferie-camps via plakaterne på tavlen foran S31 eller ved kontakt til Sciencekoordinator Christian Rix (CR)

Unge forskere

I forbindelse med 3.g’ernes SRP er der mange naturvidenskabelige elever, som har lavet noget gode projekter. Disse projekter opfordres til at blive indsendt til konkurrencen: ”Unge forskere”, hvor der er mulighed for at vinde rejser og pengepræmier.

Ligeledes støtter Rødkilde Gymnasium op omkring de elever, som har deres egne projekter efter skoletid, som de ønsker at deltage i konkurrencen med.

De formelle krav er, at eleven ikke må være fyldt 21 år ved tilmeldingsfristen. Tilmeldelsesfristen er 1. februar og indsendelsesfristen af rapporten ligger normalt i 10. februar. Pga. dette korte tidsrum mellem tilmeldelse og indsendelse opfordres interesserede elever at starte på projektet allerede før 1. februar.

Du kan læses mere via følgende link. Kontaktlærer: Janni Ohrt (JA).

UNF foredrag

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening arrangerer foredrag ca. en gang om ugen i universitetsbyerne (mest relevante: Aarhus og Odense). Foredragene er henvendt til gymnasieelever og handler om vidt forskellige naturvidenskabelige emner.

Læs mere og find program her: Aarhus, Odense.

Fysik

Religion C

Religion

Faget

Religion er et aktuelt og relevant fag i mange forskellige sammenhænge.

Næsten dagligt er der historier i medierne, der omhandler religionsfaglige emner. Religion spiller også en rolle i de politiske værdidebatter. Et eksempel er debatten om hjælp til flygtninge, hvor det diskuteres i medierne, hvad næstekærlighed er/hvem ens næste er. Et andet eksempel kunne være den aktuelle debat om vielse af homoseksuelle og kirkens holdning til dette. Det kan også være religionens betydning for valget i USA.

Også nye teknologiske muligheder inden for bl.a. sundhedsvæsenet er med til at skabe etiske dilemmaer. Og globaliseringens kulturmøder skaber nogle gange konflikter, som vi i religion kan beskæftige os med.

I religion får du viden til bedre at kunne forstå og diskutere forskellige etiske og kulturelle problemstillinger. Du bliver klædt på til bedre at kunne begå dig i et globaliseret og multireligiøst samfund.

Faget religion er ikke-forkyndende. Der er tale om en videnskabelig og dermed objektiv tilgang til religioner. Igennem undervisningen vil du få en viden om forskellige religioner og dermed mulige forklaringer på, hvorfor mennesker handler som de gør.

Religion er obligatorisk på C-niveau i enten 2.g eller 3.g i gymnasiet. Eller du kan også vælge religion på B-niveau som valgfag i mange studieretninger. 

For nærmere information klik her

Undervisningen

I religionsundervisningen på C-niveau bliver du undervist i mindst fire emner.

Kristendom og islam er obligatoriske emner. Ellers kunne emnerne være jødedom, hinduisme eller buddhisme. Det kunne også være en helt fjerde religion eller et emne inden for etik, filosofi eller religionskritik.

I religion på b-niveau fordyber vi os endnu mere i religionerne, og der er her plads til hovedværklæsning, hvor vi læser og analyserer længere uddrag fra fx Bibelen, Koranen eller hinduistiske skrifter. Du lærer desuden at anvende religionsfaglige teorier. Du får her bedre mulighed for at arbejde selvstændigt med flere projektorienterede forløb. Du skal bl.a. udarbejde en projektopgave, som danner grundlag for eksamen i faget.

Hinduisme eller buddhisme er obligatorisk som emne i religion på B-niveau. Ud over emnelæsning tager vi på ekskursioner eller laver feltarbejde. Vi kunne fx arbejde inden for områderne konvertering (omvendelse), naturfolks religion, konflikten i Mellemøsten med fokus på Jerusalem i jødedom, kristendom og islam, buddhisme i den vestlige verden eller kulturmødet mellem islam og vesten.

Eksamen

Hvis du kommer til eksamen i religion på C-niveau, vil prøven være mundtlig.

Selve eksaminationen varer 24 minutter. Forinden har du 24 minutters forberedelsestid. Her skal du forberede et eksamensspørgsmål på baggrund af et ukendt materiale på max 1.5 normalside. Til eksamen er det din opgave at karakterisere, analysere, fortolke og perspektivere eksamensmaterialet. Du skal i den forbindelse bruge religionsfaglige begreber og metoder, som du kender fra undervisningen.

I religion på B-niveau er eksamen også mundtlig. Her varer selve eksaminationen 30 minutter. Grundlaget for eksamen er en ukendt tekst på to sider. Desuden skal du præsentere det projekt, du har udarbejdet i løbet af skoleåret.

Læs læreplanen for 2017 her

Religion

Historie A

Historie

Faget

Historie handler om fortiden, men udgør i lige så høj grad en bestemt måde at tænke på. Man kan sammenligne det med den måde en detektiv, en advokat eller en journalist arbejder på: Man finder et emne, som man gerne vil undersøge nærmere. Det kunne fx være, hvordan vi egentlig har fået demokrati i Danmark? Hvilken betydning har det for os i dag og fremover?

Historie er et obligatorisk A-niveau fag. Det betyder, at du skal have historie på alle tre klassetrin i gymnasiet. Faget er med til at skabe kontinuitet og sammenhæng i gymnasieforløbet på tværs af studieretninger og valgfag.

Læs læreplanen for 2017 her

Undervisningen

I historietimerne er vi drevet af nysgerrighed. Når vi arbejder med historiske kilder, bruger vi vores sunde fornuft. Det kalder vi inden for historiefaget for kildekritik. Kildekritik er fagets metode.

Vores materiale består ofte af tekster. Det kan være fremstillinger og kilder, fx øjenvidneberetninger fra en bestemt begivenhed. Men vi inddrager også andet materiale som fx billeder, film, musik, udstillinger, bygninger eller landskaber i undervisningen.

I teorien beskæftiger vi os i historie med hele kloden. I praksis arbejder vi oftest med den vestlige verdens historie med indblik til Danmark, eller Danmarks historie med udsyn til verden.

Vi beskæftiger os med materiale helt tilbage fra de første skrevne kilder og frem. Det vil med andre ord sige fra antikken og vikingetiden til i går, ja måske endda til for et øjeblik siden.

I historie arbejder vi også med aktuelle begivenheder og hændelser. Vi tager fat i det, som sker lige nu. Hvorfor finder det arabiske forår sted, og hvordan vil det udvikle sig? Eller hvorfor er den danske velfærdsstat til debat, og hvem er i dag solidarisk med projektet?

Eksamen

Det er ikke sikkert, at du kommer til eksamen i historie. Hvis du gør, vil eksamen være mundtlig.

Historie

Naturgeografi

Faget

Hvad er naturgeografi?

• Hvorfor er der jordskælv i Japan?
• Hvordan er Alperne dannet?
• Hvorfor er der olie i Nordsøen?
• Er global opvarmning skidt?
• Er der mad nok i verden?
• Hvorfor er der ikke tsunamier i Danmark?

Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket bruger, ændrer og forvalter naturen.

På B-niveau lægges der større vægt på selvstændighed i problemformuleringerne og stillingtagen til aktuelle teorier og tolkninger af naturgeografiske fænomener. Undervisningen er emneopdelt og tager fat på aktuelle temaer som global opvarmning, energi, jordskælv og vulkanudbrud, u-landsproblemer og globalisering.

Læs læreplanen for 2017 her

For nærmere information om naturgeografi

Undervisningen

Kernestoffet i naturgeografi er:

• Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie
• Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår
• Vand, vandressourcer og deres udnyttelse
• Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi
• Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed
• Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale

Arbejdsformerne varierer fra klasseundervisning, par- og gruppearbejde, elevfremlæggelser til mere selvstændige og større projekter. Eksperimentelt arbejde og ekskursioner er en naturlig del af undervisningen.

Eksamen

Naturgeografi C afsluttes med en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af faglæreren.

Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans. Eksamen varer ligesom den forudgående forberedelse 24 minutter, og der må bruges hjælpemidler.

Naturgeografi B afsluttes med en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af faglæreren. Opgaven indeholder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag/materialer af et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til ét eller flere af de behandlede emner. Eksamen varer 30 minutter. Forberedelsestiden er 24 timer.

Naturgeografi

Dansk A

Dansk

Faget

Dansk på gymnasiet minder på mange måder om dansk i folkeskolen og er en fortsættelse af det, du tidligere har arbejdet med der, blot på et andet niveau.

Dansk er et obligatorisk A-fag, og det betyder, at du skal have dansk alle tre år på gymnasiet.

Faget dækker tre perspektiver: litteratur, sprog og medier, og det indgår ofte i tværfagligt samspil med andre fag.

Dansk er både et mundtligt og et skriftligt fag, og du vil derfor løbende blive bedre til at begå dig mundtligt samt skriftligt.

Undervisningen

I dansk arbejder vi med mange forskellige slags tekster. En tekst kan både være en novelle, et digt, en roman, en rap-tekst, en valgvideo, en reklame(film), en kortfilm, en politisk tale etc.

Vi arbejder med analyse, fortolkning, perspektivering og diskussion eller vurdering af teksterne. Du lærer både at gå i dybden med tekster og at danne dig et overblik over de sammenhænge, som teksterne indgår i, fx litteraturhistorisk, kulturelt eller psykologisk.

På gymnasiet har vi meget fokus på faglige begreber, og du skal lære hvordan og hvornår, man bruger forskellige læsemetoder og teorier.

I løbet af de tre år kan du komme til at arbejde med emner som kommunikation, journalistik, kortfilm, retorik, modernisme, gys og ondskab, politiske taler, litterære perioder som romantikken og det moderne gennembrud, genrer som fantasy eller krimi etc.

Den mundtlige del af faget lærer dig at holde oplæg, at tale overbevisende og at argumentere fagligt.

Den skriftlige del af faget lærer dig at skrive struktureret, sammenhængende og fagligt, og fagets tre skriftlige genrer afspejler undervisningens indhold. Du kommer til at lære at skrive inden for fagets tre skriftlige eksamensgenrer, nemlig den analyserende artikel, debatterende artikel og reflekterende artikel.

Eksamen

Du kan blive udtrukket til at komme op i mundtlig dansk på A-niveau efter de tre år i gymnasiet. Til den mundtlige prøve trækker du en ukendte tekst, som du derefter har en times forberedelse til at lave en analyse af ud fra eksamensspørgsmålets anvisninger.

Den skriftlige eksamen i dansk på A-niveau er obligatorisk for alle og er en digital prøve á fem timers varighed. Du får et elektronisk stilesæt med fem opgaver, du kan vælge mellem inden for fagets tre skriftlige genrer.

Læs læreplanen 2017 her

Dansk

Idræt C

Idræt

Faget

Det specielle ved idræt er primært det fysiske element og glæden ved at bevæge sig.

I idræt arbejdes der inden for 3 hovedområder boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter, således at der i undervisningen er stor alsidighed og Rødkildes gode placering og faciliteter udnyttes.

Elevernes fysiske og sundhedsmæssige udvikling følges i alle 3 gymnasieår via 2 årlige sundhedsprofiler og AT-forløb.  

Konkurrence og socialt samvær klasserne imellem sættes i fokus på den årlige idrætsdag, som byder på mange spændende og alternative aktiviteter.

Undervisningen

Elevernes største mulighed for at dyrke deres interesse for idræt sker via idræt B-holdene i studieretningerne eller valgholdene. Eleverne beskæftiger sig med den nyeste viden inden for idræt og prøver idrætsmæssig formåen i forskellige idrætsgrene såsom parkour, ishockey, klatring, dans mv. På idræt B går praksis og teori hånd i hånd, hvorimod det på idræt c hovedsageligt er det praktiske der er i hovedsædet.

Uanset om man har idræt på C- eller B-niveau, så vil man i undervisningen møde stor alsidighed i aktiviteter såvel som faciliteter. Der er aktiviteter på Vejle Fjord såsom (polo)kajakker, orienteringsløb i Nørreskoven, en tur på forhindringsbanen eller andre spændende aktiviteter i hallen eller på boldbanerne.

For at styrke og bakke op om elevernes sundhed har Rødkilde en fitnessforening, hvor eleverne for et mindre beløb kan benytte fitnesslokalet. Derudover er der mulighed for at deltage i frivillig idræt samt turnering i f.eks. fodbold og deltagelse i Vejle Løbet.

Læs også om Eliteidræt på Rødkilde

Eksamen

Der er eksamen i idræt på C-niveau for de elever, der er startet på STX-uddannelsen i 2017 eller derefter. Alle elever med idræt på B-niveau skal til eksamen.

Læs læreplanen for 2017 her

Idræt

Samfundsfag C

Samfundsfag

Faget

I samfundsfag beskæftiger vi os med sociologi, økonomi, politik og udland.

Faget spænder over emner så forskellige som magt og demokrati, identitetsdannelse, fattigdom og globalisering. Vi undersøger fx arbejdsløsheden i Danmark og andre lande. I den forbindelse finder vi ud af, hvorfor denne især rammer unge, og hvad det at være arbejdsløs betyder for de lediges identitet. Vi kunne også diskutere, hvilken politik Danmark eller EU kunne føre for at løse flygtningeproblemet, den stigende frygt for terrorisme, eller andre aktuelle problemstillinger.

Vi arbejder i høj grad undersøgende i samfundsfag: vi møder og studerer virkelighedens samfund på internettet, i nyhedsudsendelser og aviser.

Desuden tager vi på ekskursioner i samfundsfag, hører foredrag og bruger vores viden til at diskutere problemstillinger, anskue en sag fra flere sider og blive klogere på et emne.

Vores vigtigste redskaber til at undersøge og diskutere problemstillinger med er teorier og begreber inden for de fire discipliner, som samfundsfag består af: sociologi, politik, økonomi og international politik.

Læs læreplanen for 2017 her

Undervisningen

I samfundsfag vil der ofte være forskellige opfattelser af et emne.

Problemstillinger er sjældent entydige. Derfor må vi ofte inddrage flere discipliner for at komme til bunds i et emne. Undersøger vi fx arbejdsløshed blandt unge, vil både disciplinerne sociologi, politik og økonomi indgå i undervisningen.

Når vi diskuterer samfundsmæssige forhold, kan vi også støde ind i modsætninger og paradokser. Fx kan vi i samfundsfag beskæftige os med det paradoksale i, at regeringen har et mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse samtidig med, at der skæres ned i SU'en. Eller vi kunne undersøge, hvordan der kan være fattigdom i Danmark, når vi har en af verdens højeste skatteprocenter.

I samfundsfag er emnerne mange, og den gode diskussion er essentiel i undervisningen.

Eksamen

Til eksamen i samfundsfag skal du vise, at du ved noget om det udtrukne emne eller projekt.

Du skal vise, at du kan bruge og analysere de forskellige materialer, der indgår i opgavesættet. Materialet vil bestå af artikler, statistikker o.l. Eksamensemnerne har vi har arbejdet med i undervisningen, men selve eksamensmaterialet er ukendt. Du får på den måde mulighed for at vise din evne til at tilegne dig nyt stof. Desuden får du vist, at du gennem samfundsfagsundervisningen er blevet i stand til at undersøge og diskutere et ukendt materiale ved hjælp af de begreber og teorier, du kender fra undervisningen.

Hvis du skal til mundtlig eksamen i samfundsfag på C-niveau, får du stillet specifikke spørgsmål til max to siders bilag. Bilaget vil typisk være en avisartikel, en tabel eller en model. Du har nu 48 minutter til at forberede besvarelsen og 24 minutter til selve den mundtlige eksamination.

Til eksamen i samfundsfag på B- og A-niveau trækker du et bilagsmateriale på 10-15 sider. Herefter har du 24 timer til at udarbejde en synopsis på grundlag af materialet og din øvrige viden fra undervisningen. Selve eksamen består i, at du først fremlægger din synopsis. Bagefter skal du føre en faglig dialog med eksaminator på grundlag af den mundtlige fremlæggelse. Du skal desuden kunne perspektivere eksamensmaterialet til de problemstillinger, du kender fra undervisningen.

Har du samfundsfag på A-niveau, kan du også komme til skriftlig eksamen. Denne består af en times gruppeforberedelse efterfulgt af fem timers individuel opgaveskrivning. Eksamen består af en fællesdel med tre små opgaver og tre delopgaver. Du skal her vælge én delopgave at besvare. I eksamenssættet indgår forskellige bilag. Du skal vise, at du kan aflæse, dokumentere og argumentere for dine synspunkter ved hjælp af din faglige viden. Du skal desuden vise, at du er i stand til at formulere dig på en velstruktureret og sammenhængende måde.

Samfundsfag

Oldtidskundskab C

Oldtidskundskab

Hvorfor spiller vi stadig græske tragedier på vores teatre, studerer græsk filosofi og græske templer? Hvorfor er oldtidens værker blevet "klassikere", som vi stadig kan lære noget af, og hvilken betydning har antikken haft for vores måde at tænke på?

Oldtidskundskab giver dig en bred kulturhistorisk viden og gør dig i stand til at se de lange linjer og forbindelser i europæisk kultur.

Faget

Faget handler om den græske og romerske oldtid og de to kulturers betydning for europæisk kultur. Vi læser en række oversatte græske og romerske tekster, der alle har det til fælles, at de har præget den europæiske kultur frem til i dag. Du vil bl.a. stifte bekendtskab med Homers heltedigte om den trojanske krig, de græske tragedier, græsk filosofi og retorik. Desuden vil vi også studere antikkens kunst, dens skulpturer, vaser eller arkitektur. Det er målet med undervisningen, at du både kan analysere og fortolke de antikke tekster og monumenter og samtidigt kan forklare, hvordan de har præget den europæiske kultur.

For nærmere information klik her.

Undervisningen

I oldtidskundskab arbejdes der således med:

- antikkens historie, filosofi, samfund og kultur
- antikkens kunst og arkitektur herunder specielt virtuelle forløb
- eksempler på antikkens indflydelse på f.eks. det moderne demokrati
- perspektiver til renæssancen, oplysningstiden og moderne tid

Samarbejde med andre fag

Som et fag, der omhandler grundlaget for den europæiske kultur litterært, videnskabeligt, filosofisk og kunstnerisk har oldtidskundskab mange muligheder for at indgå i samspil med andre fag i studieretningerne og i almen studieforberedelse.

Eksamen

Man bliver løbende evalueret af sin lærer. Eksamen er mundtlig. Du eksamineres i en af de antikke tekster (ca. 1 s.), vi har gennemgået, samt enten en efterantik tekst (2-5 s.), du ikke har set før eller 1 antikt monument, suppleret med 3 ukendte efterantikke monumenter. Du har 1 times forberedelse, og eksaminationen varer ca. 25 min.

Læs læreplanen for 2017 her

Oldtidskundskab

Matematik C

Matematik

Faget

Matematik er fundamentet i enhver kulturs udvikling.

Matematik er derfor et fag, hvor du får en forståelse for systematikken mellem forskellige observationer fra dagligdagen, som fører til et højere abstraktionsniveau. Faget bygger på modelbeskrivelser, forståelse og behandling af ting, som vi møder i vores hverdag. Det kunne være alt lige fra et økonomiske perspektiv med renteberegning til arkitektens geometriske konstruktioner.

Via matematikundervisningen får du en højere indsigt i anvendelsen af logisk argumentation. På C-niveau er der fokus på regningsarterne, trigonometri, ligninger, sammenhænge, funktioner og statistik. På B-niveau tilføjes differential- og integralregning samt statistiske modeller og test. På A-niveau beskæftiger vi os desuden med vektorer, differentialligninger og differentialligningsmodeller.

En nærmere beskrivelse af faget på de forskellige niveauer findes på undervisningsministeriets hjemmeside.

Undervisningen

I matematikundervisningen veksler vi mellem tavleundervisning, opgaveregning, gruppearbejde, fremlæggelser, praktiske forsøg etc.

På Rødkilde Gymnasium anvender og underviser vi i brugen af CAS-værktøjer på computeren.

Vi anvender pt wordmat. Desuden er det nødvendigt, at du har en lille lommeregner, der kan regne med Cosinus, Sinus og Tangens, da computeren ikke altid er hensigtsmæssig at bruge i matematik.

Også skriftligt arbejde er en vigtig del af matematikundervisningen. Det skriftlige arbejde består af hjemmeopgaver, som træner dig i at forstå og løse forskellige opgavetyper. Opgaverne kan variere fra den traditionelle skriftlige aflevering til video-optagelser af fremlæggelser ved en tavle.

I løbet af skoleåret vil du desuden skulle skrive rapporter over forløb. Rapporterne vil blive opgivet til en eventuel mundtlig eksamen. Et eksempel på indholdet i en rapport kunne være, hvorvidt der er fattigdom i Danmark med inddragelse af autentisk statistisk materiale.

Eksamen 

Har du matematik på C-niveau, kan du komme op til mundtlig eksamen.

På B- og A-niveau kan du komme til mundtlig og/eller skriftlig eksamen. Eksamen varer fire timer på B-niveau med en time uden hjælpemidler. Derefter følger tre timer med alle tilladte hjælpemidler. På A-niveau varer eksamen fem timer med en time uden hjælpemidler og fire timer med alle tilladte hjælpemidler.

Den mundtlige eksamen i matematik tager udgangspunkt i det gennemgåede stof fra den daglige undervisning. Eksamensspørgsmålene kender du på forhånd i deres fulde længde og senest fem hverdage før eksamensstart. Der er 24-30 minutter til både forberedelse, eksamination og bedømmelse.

Læs læreplanen for 2017 her

Matematik