Oversigt over alle de fag vi udbyder

Fagene kan kombineres på mange forskellige måder, men noget ligger selvfølgelig fast: 

Brug adgangskortet for at se de forskellige kombinationsmuligheder.

  • En studentereksamen består normalt af 4 A-fag, 3 B-fag og 8 C-fag.
  • A-niveaufag har skriftlig eksamen - undtagen historie - og du har fagene i alle tre år.
  • B-niveaufag har du i to år.
  • C-niveaufag har du i et år - undtagen idræt, som du har i alle tre år.
  • Alle fag kan afsluttes med eksamen.
  • Du kan vælge at have fem A-niveaufag. Så får du en belønning, når du søger ind på en videregående uddannelse: Dit eksamensgennemsnit bliver ganget med 1.03.
  • Du skal have mindst to sprog på mindst B-niveau, og det ene skal være engelsk. Det andet sprog kan være tysk på mindst B-niveau. Hvis du i stedet for tysk vælger et sprog, du IKKE har haft i folkeskolen, SKAL det slutte på A-niveau. På Rødkilde kan du vælge italiensk, fransk, kinesisk og spansk.
  • Du skal i alt have tre naturvidenskabelige fag fordelt over 1. og 2.g. Det ene naturvidenskabelige fag skal være fysik. Skolen har på forhånd valgt de to fag afhængigt af studieretning. Et af disse tre naturvidenskabelige fag skal du have på B-niveau enten i studieretningen eller som valgfag, medmindre du har latin C.
  • Du skal have et kunstnerisk fag på C-niveau. På Rødkilde kan du vælge mellem billedkunst, dramatik, mediefag og musik. Hvis du vælger en studieretning med musik A, er musik automatisk det kunstneriske fag.

Fagene