Whistleblowerpolitik
Rødkilde Gymnasium har etableret en whistleblowerordning
Ordningen har hjemmel i Lov om beskyttelse af Whistleblowere (LOV nr. 1436 af 29/06/2021) Whistleblowerdirektivet (2019/1937) samt fællesvejledningen for Whistleblowerordningen på Statens område fra Justitsministeriet (af indsæt seneste vejledning jf. høring).
Formål
Whistleblowerordningen har til formål at øge mulighederne for, at ansatte kan ytre sig om særlige typer af kritisable forhold på deres arbejdsplads uden at frygte for negative konsekvenser. Ordningen tjener også det formål at beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistle-blowerordningen og opdager fejl og forsømmelser og derved medvirke til at højne niveauet for uddannelsesstedets opgavevaretagelse.
Whistleblowerordningen er således et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om eventuelle fejl og utilfredsstillende forhold mv.
Ordningen skal ikke erstatte, men udgør et supplement til den oplevede mulighed for at rette henvendelse til fx rektor, nærmeste leder, arbejdsmiljøansvarlige eller tillidsrepræsentanten. Det anbefales, inden enhver indberetning, at whistlebloweren overvejer, om der på arbejdspladsen allerede eksisterer kanaler, som en henvendelse bør rettes til, inden man vælger at benytte sig af Whistleblowerordningen. Hvis sådanne overvejelser ikke giver resultat, er whistleblowerord-ningen en god mulighed.
Ordningen udelukker omvendt ikke muligheden for at indberette via andre eksterne kanaler, som f.eks. Datatilsynets whistleblowerordning.
Ordningen
Rødkilde Gymnasium har valgt en løsning, Safewhistle, til modtagelse af indberetninger og efterfølgende screening af, hvorvidt disse ligger indenfor/uden for lovens område.
Rødkilde Gymnasium har endvidere etableret en whistleblowerenhed, som kan håndtere den videre behandling af anmeldelser, der vurderes at ligge inden for lovens område. Dermed sikres også en lokal forankring og behandling.
Whistleblowerenhedens sammensætning på personniveau fremgår af Rødkilde Gymnasiums intranet (ABC’en).
Lovens område
Whistleblowerordningen omfatter oplysninger om meget alvorlige forhold, som er af væsentlig betydning for varetagelsen af uddannelsesstedets opgaver.
Ved hver indberetning foretages en konkret screening af om forholdet falder under Whistle-blowerlovgivningen, dvs. om der er tale om sådanne alvorlige forhold, som skal undersøges nærmere, og som loven giver mulighed for at behandle videre.
Alvorlige forhold vil dog i almindelighed kunne omfatte oplysninger om:
- strafbare forhold, fx overtrædelse af tavshedspligt
- misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri eller bestikkelse.
- grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøbeskyttelsesloven, Fødevarelovgivningen eller Databeskyttelseslovgivningen.
- grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, fx undersøgelsesprincippet, lighedsgrundsætningen, saglighed eller proportionalitetsprincippet.
- grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane, seksuel chikane, fx enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Det bemær-kes, at muligheden for at anmelde forhold af denne karakter udelukkende gælder den personkreds, der har en arbejdsrelateret tilknytning til uddannelsesstedet. Rene “elev-sager” falder derfor uden for denne ordning.
- bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.
Tvivl om, hvorvidt et forhold er omfattet af ordningen, kan afhjælpes ved at kontakte screenings-enheden, der kan hjælpe med at undersøge om noget passeret kan være omfattet. Dette kan gøres med samme metode, som der kan anmeldes med, dvs. enten elektronisk eller telefonisk.
Det kan dog forekomme, at anmeldelse tilbagesendes fra screeningsenheden med anvisning om at benytte en anden anmeldelseskanal, fx hvis forholdet falder uden for lovens område.
Anonymitet og fortrolighed
Alle personoplysninger behandles i videst muligt omfang fortroligt. Der kan dog være særlige forhold, som gør, at man bliver nødt til at oplyse sin identitet, fx ved anmodning om aktindsigt eller ved anmeldelser til politiet.
Man kan også vælge at indberette anonymt.
Såfremt man ønsker at være anonym, skal man indberette på en måde, der sikrer anonymitet. Safewhistle løsningen tilbyder denne mulighed. Læs nærmere herom på www.safewhistle.dk.
God tro
Beskyttelse mod negative konsekvenser, som følge af en indberetning, oppebæres alene såfremt indberetteren er i god tro.
Det betyder omvendt, at man ikke er beskyttet, hvis man bevidst indberetter urigtige eller vild-ledende oplysninger. Dette har til hensigt at imødegå misbrug af ordningen, f.eks. ved uretmæs-sigt at beskylde en kollega eller chef for chikane, udelukkende på baggrund af et andet (uvedkom-mende) mellemværende med vedkommende.
Oplysninger om øvrige forhold, fx overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter og mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, er heller ikke omfattet af ordningen, og det vil oftest kunne konstateres ved den initiale screening. Det samme gælder almindelige/banale sager om overtrædelser af ordensreglementer, administrative procedurer, samarbejdsvanskeligheder, tillidsspørgsmål m.v. Sådanne sager egner sig bedst til behandling i ledelsen, MIO- udvalg m.v.
Oplysninger om sådanne forhold skal som udgangspunkt håndteres via fx rektor, nærmeste leder eller tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten.
Øvrige forhold, som skitseret ovenfor kan dog helt undtagelsesvist blive omfattet hvis forholdene foregår systematisk. Et eksempel herpå kan være hvis en funktion eller et system konsekvent handler forkert, og ingen gør noget ved det.