23. juni 2020
Rødkildes maringruppe planter ålegræs i Vejle Fjord
Solen skinner og der findes ikke noget mere lækkert sted at være end ved Vejle Fjord!
Ligesom denne uge bød sidste uge også på fantastisk lækkert vejr - helt perfekt for Rødkilde Maringruppe og det store projekt Sund Vejle Fjord, som hele ugen havde fokus på den del af projektet som arbejder med at genetablere ålegræsset i Vejle Fjord. Vi elsker blomsterplanten (ja det er ikke tang, men en plante der laver blomster!) fordi den stabiliserer fjordbunden, forbedrer vandkvaliteten og giver et eventyrligt undervandsliv.
Det er et kæmpe privilegium, at vi er en del af det kæmpe projekt Sund Vejle Fjord, som over de næste mange år skal hjælpe Vejle Fjord tilbage til en sund tilstand gennem:
1) Igangsætte konkrete miljøforbedrende tiltag i Vejle Fjord
2) Udplantning af ålegræs
3) Etablering af stenrev
4) Etablering af nye muslingebanker
5) Opfiskning af krabber
Du kan læse mere om projektet her: https://www.vejleaadalogfjord.dk/sund-vejle-fjord
Og se en film der kort illustrerer, hvad det store projekt handler om: https://www.vejleaadalogfjord.dk/interessenter/projekter/film-om-projektet "