11. november 2019
Offentligt foredrag i naturvidenskab
Forædling af mennesket - før og nu
Foredrag ved Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Er det et problem for menneskets fremtid, at alle mennesker - selv dem med fysiske og mentale handicap - får børn?'
Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser om selektionens betydning for evolutionen og om arvelighedslove.
Hør om hvordan den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.
'Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?'
Hør om hvordan nutidens store landvindinger inden for genterapi og genetiske tests - fx fosterdiagnostik - skaber vigtige etiske dilemmaer, som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med - fx når vi er syge, når vi er pårørende, og når vi får børn eller fravælger at få dem.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, biologi, etik og moderne samfundsforhold.
Sted: Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42, 7100 Vejle
Gratis adgang, men tilmeld venligst via linket her
Arr.: Rødkilde Gymnasium og Rosborg Gymnasium og HF