29. august 2019
Hvordan har Vejle Fjord det ?
Lidt bedre end sidste år - det viser de prøver Rødkildes marinbiologi-hold tog af mudderet i Vejle Fjord !
Der er lidt liv på bunden. I den første prøve, som Rødkilde-eleverne hentede op, gemte mudderet på to sandmuslinger, to snegle og tre børsteorme.
Der var ingen hjertemuslinger i prøven, men lektor Peter Dahm var alligevel positivt overrasket.
- Det tyder umiddelbart godt. Det fortæller os umiddelbart, at der ikke har været iltsvind her, og det er lidt bedre end resultatet fra sidste år, fortæller Peter Dahm.