UNESCO - Verdensmålsskole
Rødkilde Gymnasium har siden 2011 været en UNESCO Verdensmålsskole og en del af Unesco Associated Schools Project Network. ASP netværket er et international skolenetværk bestående af ca. 11.500 internationale og ca. 80 danske skoler og uddannelsesinstitutioner hvoraf ca. 20 er danske STX-gymnasier.
At være UNESCO Verdensmålsskole ligger i tydelig forlængelse at Rødkilde Gymnasiums strategi:
- At gøre det bæredygtigt
- At gøre det ansvarligt
- At gøre det verdensvendt
Se introduktionsfilm eller beskrivelsen nedenfor, der forklarer, hvilken betydning det har i dagligdagen, at Rødkilde Gymnasium er en Verdensmålsskole samt hvad du som elev får ud af det: https://www.youtube.com/watch?v=PqJDW97Ith0&t=3s
Hvad betyder det at Rødkilde Gymnasium er en UNESCO Verdensmålsskole?
Vi fokuserer i dagligdagen på:
- At udvikle undervisning med udgangspunkt i de 17 verdensmål.
- At udvikle undervisning, der fremmer forståelse for bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab. Som UNESCO Verdensmålsskole er Rødkilde Gymnasium aktiv i to skolenetværk, der arbejder med henholdsvis ” Bæredygtig udvikling” og ” Globalt medborgerskab”. Disse områder er begge knyttet til faglige tematikker som interkulturel kompetence og menneskerettigheder samt klima og miljø.
- At implementere ”A Whole School Approach” med en helhedsorienteret tilgang til at fremme bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab i skolens samlede praksis dvs. både i elevens almene dannelse, undervisning, driften og administrationen.
Hvad betyder det for dig som elev at gå på en Verdensmålsskole?
- Du får stor indsigt i og forståelse for, hvordan man kan arbejde målrettet med de 17 verdensmål.
- Du introduceres til, hvordan man på forskellige måder, niveauer og med forskellige faglige tilgange kan gøre en indsat for at opnå de 17 verdensmål.
- Du møder de 17 verdensmål i undervisningen, fællestimer, på opholdsarealerne, Stairway indsamling, studieretningsdage, innovationsforløb, SR-forløb og på studieturerne.
- Du går på en skole, der tænker på din fremtid og tager bæredygtige beslutninger og lære dig at være global medborger.
Du kan blive medlem af Rødkilde Gymnasiums Verdensmålsrådet, hvor du kan:
- Diskutere og arbejder med verdensmål på et praktisk dagligdags niveau.
- Besluttet hvilke områder I som elever vil fokusere på. Det kan være alt fra bæredygtigt tøj, bæredygtig transport, affaldssortering, skolens udendørs områder anvendelse og udseende til social bæredygtighed.
- Diskutere hvordan eleverne synes skolen skal prioritere i forhold til at optimere at være en bæredygtig skole.
- Skabe skolekontakter i ind- og udland som klasser kan samarbejde med i dagligdagen og på studieture.
Hvad kan du få ud af at være med i Verdensmålsrådet?
- Indflydelse på hvordan Rødkilde Gymnasium arbejder med de 17 verdensmål.
- Mulighed for at deltage i FN verdensmålskonferencer og workshops både i ind- og udland.
- Blive dansk UNESCO-ambassadør og derigennem holde foredrag, hjælpe og samarbejde med andre UNESCO-ambassadør og UNESCO Verdensmålsskoler.
- Netværke med andre skoler og elever i ind- og udland.
- Være med til at gøre en forskel og beslutte, hvordan eleverne på Rødkilde Gymnasium bliver mere bæredygtige og bedre globale medborgere.
Læs mere her om UNESCO Verdensmålsskoler