Fitnessforeningen
Du kan blive medlem af Rødkilde Gymnasiums fitness-forening. Et medlemskab koster 250 kr. om året. For at blive medlem skal du:
- Downloade denne indmeldelsesblanket (eller hente den på kontoret). Læs indmeldelsesblanketten samt ordensreglerne for fitnessrummet godt igennem.
- Udfylde indmeldelsesblanketten, hvis du er under 18 år, skal én af dine forældre underskrive blanketten
- Indbetale 250 kr. til 70 77 89
- Kvitteringen for det overførte beløb, skal du vise på kontoret, som kvitterer på indmeldelsesblanketten. Kontoret beholder en kopi af blanketten
- Kontoret knytter ved betalingen eleven til gruppen "Fitnessforening - eleverne" i Lectio
- Herefter henvender du dig til teknisk servicechef Mikael Ernst med kvittering og dit studiekort. Mikael koder derefter dit studiekort, og du har adgang til Rødkilde Fitness.
Ved spørgsmål kan du kontakte Peter Vesterager Find, 3.k.
Husk: Ryd op efter dig selv og pas på tingene i fitness-rummet. Nedenstående regler gælder for benyttelsen af fitnessrummet:
Ordensregler for brug af Rødkildes fitnessrum
Ansvar
- Brug af Rødkildes fitnessrum er på eget ansvar.
- Motionsrummet må benyttes af medlemmer af skolens fitnessforening, skolens medarbejdere og i
forbindelse med undervisning, hvor der er en lærer tilstede/ansvarlig.
- Er der fejl på udstyret, bedes dette meddelt skolens tekniske afdeling (60207510 el. teknisk.roedkilde@gmail.com)
Ordensregler for fitnessrummet
- Brug i forbindelse med undervisning har fortrinsret og andre brugere må om nødvendigt forlade lokalet.
- Udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til.
Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
- Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug. Sæder og greb rengøres med sprit og papir efter brug.
- Ligesom resten af skolen er motionsrummet røg- og alkoholfrit. Der må ikke indtages euforiserende stoffer eller andre forbudte stoffer før, under og efter træningen.
- Brug af talkum er ikke tilladt.
- Der må ikke tages billeder af andre under træning.
- Telefon med headset til brug for musik må gerne anvendes. Musikanlægget må anvendes efter kl. 16.00
- Værdigenstande opbevares på eget ansvar.
- Overtrædelse af ovenstående kan medføre inddragelse af brugstilladelse.
Påklædning
- Du skal være iført træningstøj og rene sko. Udendørs sko er ikke tilladt!
- Omklædning skal ske i skolens omklædningsrum.